Planlægning af CO₂-effektive bygninger
CO₂-effektivitet kan indgå i dine planer fra starten. Med en optimal formfaktor og den rigtige konstruktion kan arkitekter og udviklere fra starten lægge kursen mod et lavere CO₂-aftryk i bygninger.
Design af den perfekte formfaktor
Formfaktoren beskriver forholdet mellem bygningens klimaskærm og det anvendelige rum og bestemmer det indbyggede CO₂-budget, der kan anvendes til fremstilling af klimaskærmen. Med et konstant indbygget kulstof baseret på det anvendelige rum kan en bygning med en ugunstig formfaktor indføre langt mindre indbygget kulstof i facaden end en bygning med en mere gunstig formfaktor. For at sikre en fremragende formfaktor og en løsning, der bruger tilstrækkeligt med materiale, er det derfor vigtigt, at bygningens design har en så kompakt bygningsskal som muligt kombineret med det størst mulige anvendelige rum. En kulstoffattig facadekonstruktion behøver ikke nødvendigvis at begrænse den kreative frihed. Det skyldes, at CO₂-optimerede konstruktioner også giver stor designfrihed uden at påvirke bygningens samlede CO₂-aftryk negativt.
Især det operationelle CO₂-udslip er stærkt afhængigt af formfaktoren. Jo bedre forholdet mellem bygningens klimaskærm og det anvendelige areal er, desto lavere er energibehovet og CO₂-udledningen under bygningens drift.
I fremtiden vil den forholdsmæssige indflydelse af indbygget kulstof på de samlede emissioner (hele levetidens CO₂) fra en bygning dog fortsat vokse. Det skyldes, at energibehovet i brugsfasen, det operationelle kulstof, er genstand for løbende optimering. Samtidig er det meget sværere at reducere indbygget CO₂, da der altid forbruges ressourcer i produktionen af de materialer, der er nødvendige til byggeriet.
Valg af den rigtige konstruktion
Et område, der rummer et enormt potentiale for at reducere en bygnings klimaprofiler, er valg af den rigtige facadekonstruktion. For eksempel kan planlægning af større facademoduler reducere det strukturelle behov for aluminium. Brug af mindre materiale betyder færre CO₂-udledninger under produktionen, mens større enheder også betyder færre samlinger og mindre varmetab via komponenterne. Som følge heraf har den forbedrede U-værdi og den dermed forbundne øgede energieffektivitet en positiv effekt på CO₂-aftrykket.
I tilfælde af vinduer har profilens indbygningsdybde, synsbredde, teknologi, overfladedesign og den anvendte forstærkning en betydelig indflydelse på det færdige elements GWP-værdi.
Generelt kan man med de rette strukturelle tilpasninger, der går ud over at ændre modulstørrelserne, spare op til 40% materiale i forhold til konstruktioner, der ikke er optimeret på denne måde. Hvis dette allerede tages i betragtning i ejendoms planlægningsfasen, er det muligt aktivt at styre CO₂-værdien i en bygning.
EPD'er med et tryk på en knap
Investorer og kunder efterspørger i stigende grad dokumentation for, at bæredygtighedskriterier er opfyldt i form af bygningscertifikater som LEED, BREEAM og DGNB.
Til dette formål leverer Schüco EPD'er (miljøproduktdeklarationer), som giver arkitekter, udviklere, investorer og bygningscertificeringsorganer værdifuld information om CO₂-påvirkningen og andre miljøpåvirkninger fra en bygningskomponent. Vores Carbon Control Consulting-team tilbyder mulighed for at oprette en individuel EPD for bestemte facadeenheder med et enkelt klik via SchüCal-softwaren.
Er du interesseret? Så spørg os om EPD'er nu.