Planlægning med projektspecifikke CO₂e-beregninger
CO₂-effektivitet kan indgå i dine planer fra starten. Med en optimal formfaktor og den rigtige konstruktion kan arkitekter og udviklere fra starten lægge kursen mod et lavere CO₂-aftryk i bygninger.
Design af den perfekte formfaktor
Formfaktoren beskriver forholdet mellem bygningens klimaskærm og det anvendelige areal. Denne parameter kan indgå i vurderingen af materialemængder, energibehov og beregnede CO₂e-værdier for forskellige projektscenarier. Resultaterne afhænger blandt andet af bygningens geometri, konstruktion, materialevalg, energiforsyning og de anvendte beregningsforudsætninger.
Ved projektering kan forskellige formfaktorer sammenlignes for at vurdere deres betydning for klimaskærmens materialeforbrug og de beregnede miljøpåvirkninger. En kompakt bygning kan være ét af flere designscenarier, der analyseres som led i projektets samlede vurdering. Valg af facadekonstruktion kan ligeledes indgå i sammenligninger af materialemængder, funktionelle krav og beregnede GWP-værdier. Forskellige konstruktionsløsninger kan vurderes ud fra projektets specifikke designmål og tekniske krav.
Formfaktoren kan også indgå som en parameter i beregninger af bygningens energibehov og driftsrelaterede emissioner. Den samlede påvirkning afhænger af en række faktorer, herunder bygningens udformning, tekniske installationer, energiforsyning, klimaforhold og anvendelse.
Ved vurdering af en bygnings samlede miljøpåvirkning kan både indlejrede og driftsrelaterede emissioner indgå. De relative bidrag fra de enkelte livscyklusfaser bør vurderes på baggrund af det konkrete projekt, den anvendte beregningsmetode og det valgte datagrundlag.
Sammenligning af facadekonstruktioner
Valg af facadekonstruktion kan indgå som en parameter ved vurdering af et projekts materialeforbrug, tekniske egenskaber og beregnede miljøpåvirkninger. Forskellige konstruktionsprincipper og modulstørrelser kan sammenlignes for at analysere deres betydning for blandt andet materialemængder, samlinger, varmeisolering og beregnede GWP-værdier. For eksempel kan større facademoduler i visse projekter medføre et ændret materialeforbrug sammenlignet med alternative konstruktionsløsninger. Den konkrete påvirkning afhænger af projektets geometri, statiske krav, materialevalg og øvrige tekniske forudsætninger. Tilsvarende kan antallet af samlinger og de beregnede varmeisolerende egenskaber variere mellem forskellige konstruktionsløsninger.
For vinduer kan profilens indbygningsdybde, synsbredde, teknologi, overfladedesign og den anvendte forstærkning påvirke det færdige elements beregnede GWP-værdi. Vurderingen bør baseres på de anvendte EPD-data, den valgte beregningsmetode og de relevante systemgrænser.
Konstruktive tilpasninger kan indgå i projektspecifikke sammenligninger af materialeforbrug og beregnede miljøpåvirkninger. Eventuelle procentvise forskelle bør dokumenteres med et klart referencescenarie, datagrundlag, beregningsmetode og afgrænsning. Hvis disse forhold vurderes tidligt i projekteringen, kan resultaterne indgå som en del af beslutningsgrundlaget for valg af konstruktionsløsning.
EPD'er med et tryk på en knap
Bygningscertificeringsordninger som LEED, BREEAM og DGNB kan omfatte krav til projektspecifik dokumentation af bygningens materialer og komponenter.
Schüco stiller miljøproduktdeklarationer (EPD’er) til rådighed for udvalgte produkter og systemer. EPD’erne indeholder verificerede miljødata for det deklarerede produkt inden for de angivne livscyklusmoduler og systemgrænser og kan anvendes som datagrundlag i projektering, dokumentation og certificeringsprocesser.
Schücos Denmark kan bistå med projektspecifik dokumentation for udvalgte facadeenheder ved brug af SchüCal-softwaren. Tilgængelige funktioner, datagrundlag og dokumentationsomfang afhænger af den konkrete løsning og det aktuelle projekts forudsætninger.
Ønsker du mere information om EPD’er og projektspecifik dokumentation, er du velkommen til at kontakte os.