Schüco søgning
...
Produkt

Effektiv og perfekt integration

Solafskærmningssystemer fra Schüco

AWS Barrierefrei

Solafskærmning spiller en vigtig rolle ift. energieffektivitet i boliger og kommercielle bygninger såvel som at fremme brugernes velbefindende. Systemerne reducerer kølebelastningen og bibeholder en behagelig rumtemperatur uden at forstyrre udsigten til udendørsområdet. Man kan få det bedste ud af sollyset uden distraherende reflektering eller blænding. Med solafskærmningssystemerne Schüco AB ZDS og Schüco Integralmaster udvider klimaskærmsspecialisten produktporteføljen med to rullegardinssystemer, som kombinerer energieffektivitet, komfort og design i et gennemtestet system.

Schüco AB ZDS - udvendig solafskærmning

Schüco AB ZDS (Aluminium Blind ZIP Design Screen) er et udvendigt rullegardin i tekstil, som kan betjenes elektrisk og integreres i Schüco vindues- og facadesystemer. Systemet er kun synligt, når der er behov for solafskærmning, blændingsbeskyttelse eller generel afskærmning, således at det udvendige udtryk af bygningen eller boligen ikke påvirkes heraf. De profilintegrerede køreskinner sikrer, at solafskærmningen er ekstremt modstandsdygtigt over for vind og vejr og er stabil i vindhastigheder på op til 25 m/sek. Låseføringen samt vægten fra tværstangen sikrer en jævn tekstiloverflade - selv under høje vindhastigheder - og sørger for, at solafskærmningen ikke bliver revet løs fra køreskinnerne. ZIP-designet anvender en lynlåslukning i tekstilet, som sidder i køreskinnen. Kollisions-detektorer i både op- og nedrulnings retning giver ekstra sikkerhed og forebygger, at solafskærmningen bliver beskadiget.

Schüco AB ZDS (Aluminium Blind ZIP Design Screen)

Systemet kan integreres perfekt i facadedesignet grundet tekstilkollektionen med 50 materiale- og farvevarianter. Transparente materialer muliggør en uforstyrret udsigt til udendørsområdet og er ekstremt modstandsdygtig over for vejr og brand. Specialtekstiler giver en alternativ uigennemsigtig mulighed, som også kan kombineres med ZDS. Med dette system kan op til 12 kvm af et vinduesareal blive afskærmet. Schüco AB ZDS imponerer med den enkle integration, da solafskærmningen leveres som en enkelt enhed inkl. køreskinner. Under monteringen, pivoteres ZDS-enheden i position som en præfabrikeret og isolereret skyggeboks, som reducerer behovet for boring og skruer betydeligt. Afhængigt af valget af skyggeboks, kan farven på køreskinnerne blive matchet med enheden eller blive tildækket således, at der skabes et ensartet udtryk. Solafskærmningssystemet Schüco AB ZDS kan integreres i elementfacaden Schüco AF UDC 80 og i vinduessystemerne i aluminium Schüco AWS 75, 90, 90 BS og AWS 75 PD.

Max. dimensioner:
Areal: 12 m2
Bredde: 650 - 3000 mm
Højde: 1000 - 4000 mm

Schüco AB ZDS (Aluminium Blind ZIP Design Screen)

Schüco Integralmaster - indvendig solafskærmning

Schüco Integralmaster er et indvendigt rullegardinssystem, som kan integreres i glaslisterne i Schüco aluminiumsvinduessystemer. En ny mulighed for systemet er, at det kan integreres i Schüco post/sprosse facader, hvor systemet er integreret i sprossen. Fordelen ved et profilintegreret solafskærmningssystem er, at det kun er synligt, når der er behov for solafskærmning, blændingsbeskyttelse eller generel afskærmning. Solafskærmningen er modstandsdygtig overfor vind og vejr i kraft af, at den er monteret indvendigt, som reducerer rengøring og vedligeholdelse af systemet markant. Grundet specialdesignet kombinerer Schüco Integralmaster blændingsbeskyttelse, solafskærmning og varmeisolering i ét system. Det er derfor muligt at reducere blænding med op til 97% og termisk varmestråling op til 85%. Alt afhængigt af materialevalget er det muligt at skabe en uforstyrret udsigt til udendørsområdet. Når Schüco Integralmaster er integreret i facadesystemer, betjenes det elektrisk ved at anvende en 24 V DC SMI motor. Det er også muligt at betjene systemet mekanisk via et kædehejs ved integration i Schüco vinduessystemer.

Schüco Integralmaster

Solafskærmningssystemet er designet som en enkelt strukturel enhed. Sammen med en enkel plug-in løsning kan Integralmaster hurtigt blive monteret i post/sprosse facader uden behov for ekstra ledningsarbejde. Solafskærmningssystemet Schüco Integralmaster er tilgængelig i facadesystemerne FWS 50 og FWS 60 såvel som vinduessystemerne Schüco AWS 75 og 90.


Max. dimensioner:
Areal: 12 m2
Bredde: 1800 mm
Højde i vinduessystemerne AWS: 3000 mm
Højde i facadesystemerne FWS 50/60: 4000 mm

Schüco Integralmaster