Villa Arrondi - En unik perle i naturen
I et skønt grønt område i Jylland ligger dette arkitekttegnede villa, med naturen omkring sig og tæt på vandet.
Teresa og Ulrik havde et hus i Ugelbølle, men havde stort ønske om at komme længere ned mod vandet, udenfor villakvarteret og have mere natur omkring sig. De ønskede dog stadig, at blive i det samme område, hvor deres 2 børn går i skole.
Deres mål var at finde en grund som passede på disse kriterier, og da de var så heldige at finde denne unikke plet midt i naturen ved Følle Strand, var de ikke i tvivl om, at de måtte slå til med det samme.
I huset bor Ulrik og Teresa med deres to børn. Derudover har de en masse dyr og har både hund, katte, heste og en undulat.
Grunden er lige under 2 hektar og huset er i grundplan 90 kvm på 2 etager inklusiv kælder.
Selve designprocessen gik til at starte med ikke helt som forventet, da det viste sig, at grunden havde en masse klausuler ift. hvordan der måtte bygges, fordi der ligger nogle fredninger. Byggeriet og processen blev dermed mere omfangsrigt og kompleks end først antaget. Der lå et gammelt hus på grunden inden, og det satte rammerne for, at grundplanen ikke kunne laves større, men at der så kunne blive lavet en ekstra etage med kælder. Det lykkedes til sidst i samarbejde med Frier Architecture som havde et meget kreativt mindset, at tegne den perfekte løsning ud fra rammer der var, hvor familiens vision og ønsker for huset samtidig blev indfriet.
Klar vision for huset – Byd naturen velkommen
Familien havde en klar vision om, at den smukke omkringliggende natur ude skulle smelte sammen med materialerne inde. Hvilket tydeligt kommer til udtryk i designet og materialevalg igennem hele huset, hvor naturmaterialer og bløde rolige hjørner i form af et unikt buet design er gennemgående elementer. De ønskede et unikt hjem, som skiller sig ud og ikke er det man ser alle steder.
Derfor havde familien også nogle helt specifikke krav til vinduer og døre. For når man er omringet af fantastisk natur, må man ikke lade udsigten gå til spilde.
Det tog familien længere tid, at finde ud af, at facadebeklædninger var det helt rette ift. deres vision. De ønskede diskrete og vedligeholdelsesfrie rammer og det var særligt vigtigt for dem, at følelsen af dem var helt rigtig. Da de blev præsenteret for Schücos aluminiums systemløsninger og åbnede dem, og de samtidig havde farver der passede ind i huset, som de ikke have kunne finde andre steder, så var de helt solgt af den følelse af noget robust og fast kombineret med det flotte udseende og var ikke i tvivl om, at disse skulle anvendes i hele huset. De store glasfacader og skydedøre formår at lave en smuk sammensmeltning af inde- og udearealet, så naturen kommer til sin ret – hele året rundt.
Skydedøre var en af de løsninger familien var særligt interesserede i, da de ønskede at kunne åbne helt op, og få roen og naturen ind i boligen. Da hjem for familien er et sted, hvor der er en følelse af fred og ro.
Køkkenet er familiens yndlingssted i huset, da det er hjertet af huset og der er blevet tænkt i at man kan se 290 grader rundt om huset gennem de store vinduespartier og skydedøre.
Projektinfo
Arkitekt: Frier Architecture
Bygherre: LTM
Fotos: Andreas Mikkel Hansen
Schüco partner: Gjerulff A/S
Schüco-systemer: FWS 50, AWS 75.SI+/AD UP 75/ADS 75.SI, AWS/ADS 70.HI, ASE 80.HI