Sov med udsigt over Lysefjorden i de spektakulære hytter hos The Bolder
Højt over den majestætiske Lysefjorden i Rogaland, omgivet af naturens skønhed, ligger The Bolder – seks designhytter på pæle: et fantastisk overnatningssted, der garanterer gæsterne en sjælden og unik oplevelse.
Takket være de store vinduer og skydedøre, der er leveret af Schüco-partneren Farstad Aluminium, trænger naturen helt ind i rummet og giver en overvældende panoramaudsigt mod bjergene og fjorden.
«Som en lokal aktør i Rogaland er vi stolte af at bidrage til dette unikke projekt. Samarbejdet med alle involverede parter fungerede rigtig godt. Ved hjælp af Schücos premiumprodukter sikrede vi den fantastiske panoramaudsigt over bjerg- og fjordlandskabet».
Ole Sæland, administrerende direktør, Farstad Aluminium AS
Se også de unikke vinduesløsninger, som Farstad Aluminium har leveret til hytten i Nordmarka.
Historien om The Bolder – første trin: Sky Lodge
I 2010 købte Tom Bjarte Nordland en uberørt grund på 170 hektar ved Lysefjorden. Egentlig havde han planlagt at bygge en række mindre eremitthytter, men den unikke beliggenhed og den fantastiske udsigt over fjorden inspirerede ham til at tænke større. Arkitekt John Birger Grytdal fra Norgeshus blev hyret til at realisere drømmen.
De to første to-etagers kubformede hytter, kaldet Sky Lodge 1 og 2, smeltede ind i naturen takket være valget af canadisk cedertræ, der passer til omgivelserne. Ideen om at lade hytterne «svæve» over bakken opstod, fordi fodaftrykket i landskabet skulle minimeres. Ikke så overraskende fik udlejningshytterne hurtigt stor opmærksomhed både i ind- og udland: I 2020 blev The Bolder kåret til årets hytteprojekt af Boligprodusentene. De er også opført på Forbes Magazines liste over verdens mest spektakulære overnatningssteder.
Andet trin: Star Lodge og Grand Lodge
I 2020 kom arkitektfirmaet Snøhetta med i billedet. Under ledelse af Frank Denis Foray skulle projektet udvides med flere hytter. Arkitektfirmaet, der er mest kendt for større projekter, kunne så godt lide konceptet bag The Bolder, at de gik med.
Frank Denis boede endda en tid i en autocamper ved Lysefjorden for at lære området at kende. Materialevalg og placering blev nøje overvejet for at minimere påvirkningen på naturen mest muligt. Resultatet blev vellykket og et perfekt samspil med naturen.
Star Lodge – en videreudvikling af de første hytter
Tre af de fire nye hytter, Star Lodges, blev færdiggjort og åbnede dørene i februar 2023. Sammenlignet med Sky Lodges 1 og 2 er disse hytter ikke blot større og af højere standard, men smelter også endnu bedre sammen med omgivelserne. Med deres yderste placering på søjlen blev indtrykket af at svæve over fjorden forstærket.
Mens Sky Lodge-hytterne har plads til fire personer, er de 38 m² store Star Lodges indrettet til to: over to etager, med højt til loftet og store glasflader, skabes en luftig atmosfære, der tager pusten fra de besøgende! Interiøret er holdt i naturfarver, er minimalistisk og af høj standard. På The Bolder får man oplevelsen af naturens rå skønhed og komfort uden kompromiser.
Grand Lodge – den fjerde nyhed
Grand Lodge, den fjerde nyhed, stod klar til at tage imod gæster i foråret 2023. Med næsten dobbelt så stort et areal på ca. 60 m² er hytten velegnet til større grupper. To soveværelser, badeværelse, en stue, der også kan omdannes til et ekstra soveværelse, et rummeligt køkken og en spiseplads gør, at der er plads til op til tolv gæster i Grand Lodge. Naturligvis er den spektakulære udsigt også garanteret her.
Fra parkeringspladsen kan alle hytterne nås via gangbroer, hvilket igen giver fornemmelsen af at svæve gennem naturen, ligesom bygningerne i sig selv
Nye planer og fremtiden
Bygherren har købt endnu en grund, lige ved siden af den eksisterende. Her skal Snøhetta opføre et bådhus med en kaj og en sti imellem. Disse planer ligger et år frem i tiden.
Derudover har Snøhetta planlagt en spektakulær pavillon helt på toppen af bjerget. Der kommer flere faciliteter og en restaurant med en helt fantastisk udsigt. Men det er endnu ikke helt på plads, og færdiggørelsen sker først om et par år.
En magisk oplevelse
The Bolder er stedet for alle, der ønsker at opleve det norske fjeld- og fjordlandskab på tæt hold. Her bor man tæt på naturen og kan nyde en helt magisk udsigt over Lysefjorden og de smukke omgivelser. De kompakte hytter harmonerer med naturen.
Ud over den unikke beliggenhed byder hytterne på luksus og komfort. Alle materialer er nøje udvalgt og af den allerbedste kvalitet. The Bolder sørger virkelig for, at man som gæst får en oplevelse, man sent vil glemme!
Fakta om prosjektet
Prosjekt: The Bolder
Hvor: Lysefjorden
Schüco Partner: Farstad Aluminium
Arkitekt: Snøhetta
Byggherre: Tom Bjarte Norland
Byggtyper: Utleiehytter (Star Lodges 3, 4, 5 og Grand Lodge)
Fotograf: Elin Engelsvoll (The Bolder), Dag Myrestrand og Henrik Moksnes (Bitmap)
Ferdigstilt: 2023
Schüco systemer i prosjektet:
Dører: Schüco ADS 75.SI
Vinduer: Schüco AWS 75.SI
Skyvedører: Schüco skyvedør ASE 80.HI
Fasader og takvindu: FWS 50.HI