Danish Panoramic Window
Markedets smalleste vinduessystem i aluminium – skræddersyet til skandinavisk arkitektur.
Schüco Denmark har udviklet et nyt vinduessystem i aluminium, Danish Panoramic Window, som er skræddersyet til den skandinaviske arkitektur med sit ekstremt smalle profildesign. Med en synsbredde på blot 27 mm for karmen og 41 mm for sprosserne, sikres et maksimalt lysindfald. Samtidig har vinduessystemet markedets bedste energibalance og varmeisolering.
Alle arkitektoniske krav opfyldes
Danish Panoramic Window egner sig både til privatboliger, kommercielle bygninger samt renoveringsprojekter. Systemet er den perfekte løsning med kombination af design og teknologi samt kan integreres som et indsatselement i facadekonstruktioner, vinduesbånd og som almindelig murhulsåbning. Systemet har en stor planlægningsfleksibilitet grundet sit spænd af rudetykkkelser fra 23 - 59 mm.
Systemet imødekommer alle arkitektoniske krav for et slankt, stilrent design i storformat, som kan konstrueres gulv-til-loft.
Der kan opnås en indbrudssikringsklasse RC 2 med vinduessystemet Danish Panoramic Window.
Tekniske egenskaber
Test | Værdi |
Vindmodstand | Op til C5/B5 afhængig af glassammensætning |
Slagregnstæthed | E1050 (Opluk), E900 (Fast felt) |
Luftgennemtrængelighed | Klasse 4 |
Rudetykkelse | 23 mm til 59 mm |
Termisk isolationsevne Uf opluk | Uf = 1,8 W/m2K (Uw = 0,81 W/m2K med Ug = 0,52) |
Termisk isolationsevne Uf fast felt | Uf = 1,5 W/m2K (Uw = 0,70 med Ug = 0,52) |
Eref | 24,6 kWh/m² |
Min. overfladetemperatur, opluk | 16,4 °C (v. 20 °C inde / 0 °C ude) |
Min. overfladetemperatur, fast felt | 16,3 °C (v. 20 °C inde / 0 °C ude |
Maksimal rammestørrelser | Max. 1450 x 2100 eller 1000 x 2500 mm |
Maksimal rammevægt | Op til 160 kg |
Holdbarhedstest | Klasse 3 (20.000 gentagelser. 1 gentagelse = vinduet åbnes og lukkes) |
Korrosionsklasse | Klasse 5 |
Download datablad
Download databladet på det nye vinduessystem Danish Panoramic Window her (pdf, 1,5 MB).
"Med Danish Panoramic Window ville vi tilbyde et vindue der maksimerer transparensen, som samtidig har en meget lav U-værdi og stor sikkerhed via vores kendte beslagsteknologi. Smalprofilsystemer benytter sig ofte af klæbede ruder i oplukkelige felter, men vi ønskede ikke en fugeløsning, der ikke altid lever op til det kvalitetsniveau slutkunden har til eksklusive løsninger. Derfor valgte vi igen at benytte en kendt metode fra et af vores andre systemer, AWS 75 PD (Panorama Design), hvor ruder monteres på rammer med dobbeltklæbende tape. Metoden er gennemtestet og kan leveres med vanlig systemgaranti.
En lille finesse overført fra PD-systemet er også den ekstra lille læbe der beskytter rudekanten, og således hindrer tilgang til en glaskant, der ikke altid er rejfet lige pænt – igen handler det om krav til den bedst mulige kvalitet."
Projektrådgivning
Er du arkitekt eller projekterende og gerne vil vide mere omkring det nye vinduessystem? Så kontakt gerne din lokale projektrådgiver. Vores projektrådgivere vejleder dig omkring alle Schücos systemløsninger og finder i samarbejde med dig frem til den bedste løsning til netop dit projekt.
Som registreret bruger har du adgang til din personlige arbejdsplads og der kan du bl.a.
- Downloade arbejdsmaterialer (fx udbudsmaterialer, CAD-data, BIM-objekter, kataloger)
- Finde software & værktøjer
- Tage direkte kontakt til Schüco