1. Private
  2. Kontakt
  3. Danske Schüco Partnere
  4. Forretningsmodel

Sådan fungerer Schüco for private

Unik løsning til dig

Dine Schüco elementer produceres helt unikt til dig. Følg processen fra idé til den færdige montage.

1 - Kontakt til Schüco partner

En certificeret Schüco partner er en nøje udvalgt entreprenør med egen produktion i aluminium, som konstant uddannes gennem Schüco.

De partnere, vi henviser dig som privat bygherre til, er vant til at rådgive og sælge til private. Som oftest har de også selv et mindre showroom, hvor du kan se og afprøve elementerne. 

2 - Rådgivning og tilbud

Din lokale partner giver dig kompetent rådgivning og hjælper med løsningsforslag. Schücos egen beregningssoftware anvendes af alle partnere. På den måde kan der beregnes mere præcist, hvad enten det gælder materialeforbrug, U-værdi eller CE-mærkning. Det er også partneren, der beregner et tilbud til dig.

3 - Ordre

Når du har besluttet dig for, hvilken Schüco-løsning, du ønsker, fremsender din lokale Schüco-partner en ordrebekræftelse efter nøje gennemgang af hver position, så alt bliver bestilt, som det skal.

Eksempler på dokumenter, der sendes fra Schüco-partneren er -  udover ordrebekræftelsen - garantier, materialespecifikationer (rammer, glas og beslag).


4 - Materialebestilling

Din lokale partner bestiller materialer af Schüco, som f.eks.profiler og beslag. Glas og beslag fra andre leverandører (hvis det ønskes) bestiller partneren også.

5 - Centrallager

Materialet plukkes på Schücos centrallager i Bielefeld, Tyskland. Profilerne udvikles og presses på udvalgte pressværker – normalt i Tyskland

Materialet læsses derefter på vores egne lastbiler og begynder rejsen til Danmark.

6 - Overfladebehandling

Schüco samarbejder med overfladebehandlingsfirmaer i Tyskland og Danmark, og vores profiler kan fås i alle farver og anodiseringer. Vi anvender altid kromfri forbehandling og pulverlakering. Anodisering sker altid iht. de korrekte standarder for at garantere den rette farve. En forbehandling er ofte vigtig i Danmark, da aluminium påvirkes af saltvand.

7 - Materialeleverance

Når profilerne har fået den overflade, de skal have, pakkes de forsvarligt og leveres til din lokale Schüco-partner med vores egen lastbil.

8 - Lokal produktion

Den lokale produktion af elementerne sker ved din leverandør. Her sørger kyndigt personale og specialmaskiner fra Schüco for de rette mål og den bedste kvalitet. 

Sammenrulning. Den indvendige og den udvendige del af rammen skal ”rulles” sammen med de rigtige isolatorer, som oftest er består af plast eller skum. Måden hvorpå de to ”halvskaller” sættes sammen sikrer, at du altid kan vælge forskellige farver for ydersiden og indersiden af vinduet, skydedøren eller døren.

Savning. Profilerne presses og leveres som oftest i længder á seks meter fra Tyskland. Derfor skal de skæres op i stykker, som passer præcist til dine elementer. Dette gøres med maskiner, som ligeledes står ved partneren og leveres af Schüco.

Bearbejdning. Ved hjælp af en CNC-maskine bearbejdes profilerne, så hængsler, greb og drænhuller kan placeres korrekt. Maskinen sikrer boring og fræsning med en nøjagtighed på en tiendedel af en millimeter.

Samling. De færdigbehandlede profiler sættes sammen til færdige rammer i hånden af dygtige håndværkere.

9 - Montage

De færdige elementer pakkes omhyggeligt og fragtes hjem til dig.

Montage. Det færdige produkt monteres på plads af Schüco partnerens egne uddannede montører. Isættelse af glas sker oftest efter montagen af rammerne, da det er store glasflader. Til dette anvendes en kran, for at få de store elementer og glassene på plads.