1. Om os
  2. Om Schüco
  3. Historie

Schücos milepæle

1951 Schüco grundlægges

Heinz Schürmann, en pioner i den unge forbundsrepublik, grundlægger firmaet Heinz Schürmann & Co. i Porta Westfalica. I en lille baggård producerer han butiksvinduer, markiser og rullegitre sammen med seks medarbejdere.

1954
Nyt hjem.
 Under det vesttyske økonomiske mirakel bliver innovative vinduer og facader vigtigere. Schüco leverer dette. Med et let og moderne materiale, som aluminium er, har virksomheden fingeren på pulsen. Ved at flytte til Bielefeld får Schüco et nyt hjem.

1955-1963
At overvinde grænser
. Den voldsomme vækst får Schüco til at søge nye salgskanaler. Der oprettes salgskontorer i Düsseldorf, Frankfurt, Stuttgart og Hamborg. Med licens- og agentaftaler kan man nu indgå nye samarbejder i hele Europa. Schüco indgår i 1958 et partnerskab med AluKönigStahl, som den dag i dag stadig er gældende.

1964
Tætte forhold - som holder ved
. Da Schüco sælges til teknologivirksomheden Otto Fuchs KG åbnes der op for nye forretningsmæssige og tekniske muligheder. Schücos grundlægger Heinz Schürmann overdrager ledelsen til Dr. Ing. Ernst von Wedel.

1964-1969
Fælles succes
. Schüco ekspanderer i udlandet. I 1964 opstår der salgskontorer i Frankrig, Holland og Danmark. I Borgholzhausen i Tyskland grundlægges samme år Schüco Design.

1970'erne: Systemerne bliver til

Schüco udvikler sig til at blive systemleverandør af vinduer og døre i aluminium. Virksomheden åbner salgskontorer overalt i Tyskland og udbygger dermed sit salgsnetværk.

1970-1971
Forud for sin tid.
Schüco udvikler aluminiumsvinduer, -døre og -facader samt skydesystemer med store glasflader - alle med fremragende isoleringsevner. Allerede to år før oliekrisen retter Schüco blikket imod klimabeskyttelse og ønsker at skåne de naturlige ressourcer med sine innovative produkter.

1972
Kunden er kongen.
Service bliver vigtigere og vigtigere. Med tre medarbejdere starter man Schüco Service GmbH som et komplet datterselskab op. Med hjælp fra software understøtter virksomheden sine kunder i kalkulationen og konstruktionen.

1975
Skift i ledelsen.
Günter Reinecke overtager ledelsen af firmaet som personligt hæftende.

1980'erne Global spiller med et nyt materiale

Schüco vinder markedsandele i Europa, men også i resten af verden. Virksomheden ser tidligt potentialet i det fleksible materiale, PVC, og udvider således produktporteføljen til også at omfatte plastvinduer.

1982

Et skridt foran. Schüco har igennem flere år opfyldt kravene til støjniveau og miljøvenlige produkter. Nu sætter virksomheden også en standard for sikkerhed med det første godkendte brandsystem.

Nyt på markedet. Schüco præsenterer det nye vinduessystem i aluminium ISKOTHERM. De isolerede profiler anvendes særligt til boligbyggeri eller ved renovering.

1989
Nyt materiale
. Schüco introducerer et system for plastvinduer.

1990'erne Tiderne skifter

Efter murens fald er udfordringen at renovere bygningerne i Østtyskland og -europa med bæredygtige materialer. Schüco griber chancen og udvider sine internationale forretninger yderligere. Samtidig går firmaet ind i store projekter samt solcellebranchen.

1990
Historisk resultat.
Schüco opnår pga. byggeboom i øst en omsætning over den magiske grænse på en mia. D-mark. Det passer derfor forrygende til succesen, at en af århundredets fodboldspillere, Franz Beckenbauer, bliver ambassadør for firmaet.

1992
Højt op
. Der bygges et nyt højlager i Bielefeld på 81.000 m², som har 22.000 lagerpladser.

1997
Efterfølgende...
For tredje gang skifter den nu 45-årige virksomhed sin ledelse ud. Dirk U. Hindrichs overtager ledelsen efter Günter Reinecke.

1999
Benzin i blodet.
Kort før årtusindskiftet engagerer Schüco sig i Formel 1. Som sponsor af McLaren-Mercedes dominerer racerbiler med Schücos logo de højeste klasser i sporten.

Uudtømmelig energikilde. Med solvarme og photovoltaik udvider Schüco sin produktportefølje med endnu et forretningsområde og påtager sig ansvaret for en bæredygtig fremtid.

Stærkt samarbejde. Under navnet Schüco stålsystemer Jansen opstår der en fælles afdeling for stål i Tyskland og Schweiz.

2000'erne Ressourcerne skånes

Schüco griber chancen med globaliseringen og udvider sine aktiviteter i USA, Sydamerika og Kina. I de tre forretningsområder, aluminium/stål, plast og solenergi er virksomheden specialist inden for bæredygtige løsninger til hele klimaskærmen.

2005
Ekstrem effektiv.
Schücos teknologicenter akkrediteres i 2005 som et uafhængigt og certificeret testcenter for klimaskærmen.

2008
Fokus på sport
. Schüco engagerer sig i golfsporten. Kombinationen er ideel: Præcision og perfektion - i harmoni med natur og teknik. Et år senere finder den første golfturnering Schüco Open sted, hvor der er mange internationale golfstjerner blandt deltagerne.

Innovation med aluminium. Vindue- og dørsystemet Schüco AWS / ADS sætter nye standarder og afløser det velrenommerede system Royal S.

2009
Temperaturregulering.
Schüco viser 2°-konceptet til klimaskærmen frem på BAU-messen 2009. Med en fremtidssikret, energieffektiv teknologi yder virksomheden et vigtigt bidrag til at begrænse jordens opvarmning med 2 grader celsius.

2011
Intelligent netværk.
På BAU 2011 begejstrer Schüco de besøgende med den energiuafhængige Schüco Energy3 bygning. Ved at forbinde vinduer, døre og facader produceres mere energi, end der bruges.

2012
Teamspirit og tillid.
Dr.-Ing. Hinrich Mählmann overtager i juni ledelsen af Schüco International KG. Han er den personligt hæftende for Schüco samt for moderselskabet Otto Fuchs KG.

Den 1. oktober bliver Andreas Engelhardt ny CEO.

2013
People. Nature. Technology
. Med dette motto deltager Schüco på BAU 2013. Fire temastande gør, at Schücos indhold opleves aktivt og følelsesmæssigt. På den internationale messe for arkitektur, materialer og systemer i München kan virksomheden registrere over 11.000 besøgende.

God investering. I Weißenfels åbnes en ny produktionshal på 6.300 m² med 11 højautomatiske lamineringslinjer til foliering og folielaminering af farvede plastprofiler.

2015
På innovationskurs. De smalle profiler fra Schüco facadesystemet „FWS 35“ og skydesystemet  „ASS 77 PD“ åbner muligheden for næsten rammeløs transparens. Facadesystemet ”FWS 60 CV” overbeviser med sine skjulte opluk. Med „Parametric System“ markedsfører Schüco sit første tredimensionelle facadesystem i 2015 med en gennemgående digital værdiskabende proces.

2017
Vi bygger for fremtiden. 
Startskuddet til strategiske byggeinvesteringer på 95 mio. euro lyder! Hovedkontoret i Bielefeld skal udvides og renoveres, så der er gode rammer for den fremtidige vækst. Målet er et moderne campus med plads til nye arbejdsmiljøer.

We know how. I forbindelse med Europas største byggemesse BAU 2017 i München fejrer Schüco sit 66-årige jubilæum og præsenterer den nye brand- og røgplatform „FireStop“ med et falsåbent profil. Andre highlights er „FACID“ samt mange nye digitale løsninger til alle målgrupper. 

I balance. Med offentliggørelsen af bæredygtighedsrapporten iht. „Global Reporting Initiative 4 (GRI 4)“ tæller Schüco med som en af byggebranchens forløbere for gennemført ressourceudnyttelse. „Cradle to Cradle“-certificerede systemer åbner muligheder for råstofskånende byggeri „fra vugge til vugge“.