Teknisk udnyttelse
Solenergien kan udnyttes til at producere strøm (solceller) eller varme. Begge muligheder er selvstændige teknologier med forskellige komponenter. Solenergisystemerne kan benyttes effektivt til støtte for konventionelle energimedier. I fremtiden kan man forestille sig, at det samlede strømforbrug bliver dækket af solceller og op til 60 % af varmebehovet med solvarme.
Solvarme - miljøaflastning på privat initiativ
Solvarme er den miljøvenlige metode til at sænke energiforbruget i et hus vedvarende. Skadelige drivhusgasser undgås, og derved udskydes klimaforandringerne - og dét uden at give afkald på komfort. Solvarmeanlæg er enkle at integrere i eksisterende opvarmningsanlæg og sikrer på den måde en vis uafhængighed af olieprisen.
Solceller - sådan bliver du strømproducent
Lovgivningen tillader, at privatpersoner kan sælge deres strøm til det offentlige net. Afregningen af den producerede strøm forhandles med det lokale el-selskab. Solcellemoduler har ikke nogen defineret levetid, men erfaringen viser, at anlæg der har været i drift i mere end 35-40 år, ikke er nogen sjældenhed.


